Onsdagens rygtebørs: Real forbereder gigantisk Kane-bud
Real Madrid forbereder et gigantisk bud på hele £177 millioner på Tottenham-angriberen Harry Kane. De spanske og europæiske mestre bliver ifølge Don Balon ikke skræmt af den store pris på den 24-årige angriber.
Manchester United føler sig sikre på at lande Arsenal-playmakeren Mesut Özil på en fri transfer, når hans kontrakt udløber til sommer, skriver Independent.
Manager Antonio Conte kan ifølge Corriere dello Sport forlade Chelsea til fordel for AC Milan i slutningen af sæsonen. Den 48-årig Chelsea-cheftræner har fortalt en italiensk radiostation, at han savner Italien.
The Blues er klar med et bud på £60 millioner på Juventus-backen Alex Sandro i et forsøg på at holde Conte i klubben, skriver Daily Mirror.
Manchester City-angriberen Sergio Agüero ender formentlig i alt med at være ude i seks uger med et brækket ribben. City håbede ifølge Daily Mail på, at den 29-årige angriber ville være klar til deres første kamp efter landskampspausen.
Arsenal-emnet Kepa Arrizabalaga forlænger inden længe sin kontrakt med Athletic Club. Den 23-årige målmand er blevet rygtet til både The Gunners og Real Madrid, skriver talkSPORT.
Manchester United og Chelsea er ifølge TeamTalk begge interesseret i Middlesbroughs Dael Fry.
Den tidligere United-manager Louis van Gaal er blevet sat i forbindelse med trænerjobbet i Bayern München oven på Carlo Ancelottis fyring i sidste uge, skriver Daily Mirror.