Onsdagens rygtebørs: Cristiano Ronaldo har fået en bejler
Beckham vil hente Ronaldo
Kilde: The Sun
Cristiano Ronaldos fremtid i Manchester United er formentlig færdig efter de seneste udtalelser, og nu forlyder det, at David Beckham vil forsøge at hente portugiseren til Inter Miami, som den tidligere engelske stjerne ejer.
United vil erstatte Ronaldo med Mbappé
Kilde: The Mirror
Rygterne går nu på, at Manchester United har udset sig den franske verdensstjerne Kylian Mbappé som erstatning for Cristiano Ronaldo, men det regnes ikke som nemt for De Røde Djævle at få fingrene i PSG-spilleren.
Leeds har kig på Dortmund-spiller
Kilde: 90min
Leeds har haft talentspejdere sendt til Dortmund, hvor de har kigget nærmere på portugisiske Raphael Guerreiro, som har kontraktudløb i sommeren 2023.
Eden Hazard kan forlade Real Madrid
Kilde: Marca
Belgiske Eden Hazard har fortalt, at han gerne vil fortsætte med at spille fodbold, men han ved også, at det kan være tid til at forlade Real Madrid til sommer.