AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
04:07:2020 20:24
Onde Arsenal: Wolves tabte vigtigt skridt i CL-kapløbet

Wolverhampton tabte med 2-0 ude til Arsenal, hvorfor man kom længere væk fra den Champions League-givende fjerdeplads.


Wolves har gang i en fænomenal sæson, hvor klubben er i betragtning til fjerdepladsen i ligaen, som giver adgang til Champions League.

Inden dagens kamp lå Wolverhampton på sjettepladsen, blot to point bag Chelsea på femtepladsen, mens United med deres 5-2-sejr over Bournemouth havde tre point ned til Wolves - dog havde The Red Devils spillet én kamp mere.

Dermed kunne Wolves igen komme op og ligge á point med United, men den chance glippede man hjemme mod Arsenal.

Første mål blev scoret efter 43 minutter, da Kieran Tierney sendte et indlæg ind mod Bukayo Saka, som blev afrettet, men den unge englænder fik lige netop sendt en flot, flugtet afslutning afsted, som strøg ind bag Rui Patricio i Wolves-målet.

Herefter pressede Wolverhampton på, og Adama Traore havde en stor chance for at udligne efter 64 minutter, da han var alene igennem mod Emiliano Martinez, men han forsømte at få afsluttet ordentligt, og dermed kunne Mikel Arteta puste ud på sidelinjen.

I 86. minut kom indskiftede Alexandre Lacazette på tavlen, da han lukkede kampen blot tre minutter efter at være kommet på banen. Joseph Willock sendte bolden indover, og her kom Lacazette først på bolden med et smart træk og en hurtig afslutning, som via stolpen røg i kassen til 2-0.

Trods seks minutters overtid og massivt Arsenal-overtag blev der ikke scoret yderligere i kampen, og dermed kan Wolves ende med at være fem point bag Chelsea senere i dag, såfremt The Blues vinder over Watford på hjemmebane. Arsenal spillede sig op på syvendepladsen, hvor The Gunners nu har 49 point.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED