Onana vil blive: Afviser storklub
André Onana har ikke nogen interesse i at forlade Manchester United denne sommer, går meldingen om målmanden nu på.
Den udskældte målmand er i et godt stykke tid blevet sat i forbindelse med et skifte væk fra Manchester United, hvor han har tilbragt to sæsoner.
Fejlene har været lidt for mange, og Rúben Amorim har ikke just været imponeret over ham. Men det er heller ikke lige sådan at komme af med ham.
For ifølge The Times har André Onana ikke den store interesse i at skulle skifte klub. I stedet vil han blive og kæmpe for sin plads som førstevalg mellem stolperne.
Den franske storklub AS Monaco har ellers forhørt sig om muligheden for at hente målmanden fra Cameroun.
Monaco har angiveligt bedt om at blive opdateret om situationen, og der er endnu ikke afgivet et bud. Det kommer nok heller ikke til at ske, medmindre målmanden ombestemmer sig og ønsker at skifte.
Samtidig er der rygter om, at Manchester Uniteds andenmålmand Altay Bayindir kan skifte klub, og så vil klubben hente en ny keeper, der kan konkurrere om pladsen fra start i den kommende sæson.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.
















