Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Onana forgyldes i klubskifte

Af Morten Jørgensen
07.09.2025 Kl. 20:51

André Onana kommer til at tjene mange penge ved at skifte Manchester United ud med tyrkiske Trabzonspor, lyder det nu. 

Målmanden har givet grønt lys til at skifte til den tyrkiske klub på en lejeaftale gældende for resten af denne sæson. 

Ifølge The Athletic rejser han til Trabzon, når han har overstået sine landsholdspligter med Cameroun, der tirsdag spiller en vigtig VM-kvalifikationskamp mod Kap Verde. 

Skiftet til Tyrkiet, hvor transfervinduet stadig er åbent, kommer til at give mange penge i banken hos den udskældte målmand. 

Meldingen fra The Athletic går således på, at Trabzonspor dækker hans fulde løn, og i Tyrkiet er der andre skatteregler, mens der også er bonusser involveret.

Derfor kan André Onana se frem til at få udbetalt næsten dobbelt så mange penge, som han har fået i Manchester United de seneste to år. 

Det er derfor også et meget attraktivt skifte rent økonomisk for målmanden, der har udsigt til fast spilletid i denne sæson – sådan havde det næppe stået til, hvis han var blevet i Manchester United. 

Aktuelt kommer han også til et hold, der ligger nummer to i den bedste tyrkiske række efter tre sejre og en pointdeling i sæsonens første fire kampe. 

Danmark skal i aktion igen på mandag, hvor der venter en udekamp mod Grækenland. Her er vores bud på, hvordan Brian Riemer skal stille op til den kamp. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce