Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ollie Watkins skriver historie

Af Morten Jørgensen
10.05.2025 Kl. 20:18

Den engelske landsholdsspiller Ollie Watkins har lørdag aften skrevet Premier League-historie for Aston Villa. 

Med en scoring dybt inde i overtiden til første halvleg nåede han op på 75 scoringer i Premier League for Aston Villa. 

Det gør ham nu til klubbens mest scorende spiller i Premier League nogensinde for næsen af klublegenden Gabriel Agbonlahor. 

Målet efter præcis 50 minutter og 31 sekunders spil gør det også til Aston Villas seneste mål i 1. halvleg siden, at Pau Torres nettede mod Tottenham efter 51 minutter og 23 sekunders spil tilbage i november 2023. Det skriver Squawka

Lige nu jagter Ollie Watkins og Aston Villa en placering i top fem, der vil sikre klubben en plads i Champions League til næste sæson. 

I denne sæson har Birmingham-klubben præsteret virkelig flot i Europas fineste klubturnering, hvor man nåede frem til kvartfinalerne, hvor Paris Saint-Germain blev endestationen. 

Aston Villa er aktuelt på sjettepladsen i Premier League med samme antal point som Newcastle og Chelsea, der ligger henholdsvis nummer fire og fem. De to hold mødes i morgen eftermiddag. 

Aston Villa har to kampe tilbage af sæsonen, hvor Tottenham og Manchester United er modstanderne. De to storhold mødes i Europa League-finalen den 21. maj og kan forventes at spare spillere mod Aston Villa. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce