Oliver Christensen skifter klub
Den danske landsholdsspiller Oliver Christensen forlader Fiorentina i dette transfervindue, lyder meldingen nu.
Det er den italienske transferjournalist Gianluca Di Marzio, som kan rapportere, at den danske målmand ikke har en fremtid i Fiorentina.
Han erfarer således, at den tidligere OB-keeper ikke kommer til at fortsætte i Serie A-klubben, og at der allerede er dialog med andre klubber.
Der bliver nemlig arbejdet på en lejeaftale, og klubber som Cagliari og Pisa bliver nævnt som mulige destinationer for danskeren.
På nuværende tidspunkt er der dog stadig et stykke arbejde, der skal gøres, inden Oliver Christensen kan skifte klub denne sommer.
Det synes dog givet, at han i hvert fald ikke bliver i Firenze-klubben, hvor han ikke har draget fordel af, at klubben har hentet David De Gea.
Den spanske målmand blev hentet sidste sommer, og han har sidenhen vist sig som en sikker sidste skanse, og det gjort, at han fået forlænget sin kontrakt.
Oliver Christensen har stadig kontrakt med Fiorentina til sommeren 2028, og hvis han skal skifte klub permanent, skal der altså også en transfersum på bordet.
Han var en del af det danske landshold ved den seneste samling i juni måned.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.



















