For nylig så jeg en skotsk vittighedstegning, der forestillede et brandskab, hvor der stod noget i stil med: Knus ruden i nødstilfælde. Og inde bagved sad Martin O’Neill i Celtic-tøj.

Vitsen er ikke tilfældig, for O’Neill har tre gange, heraf to indenfor den igangværende sæson, været kaldt ind på Celtic Park som klubbens redningsmand.

I skrivende stund kæmper The Bhoys for at holde trit med Hearts og Rangers i toppen af den skotske liga, og selv om det unægtelig har været en svingende sæson for Kasper Schmeichels klub, så kan man ikke afskrive, at toprutinerede O’Neill kan føre Celtic frem til mesterskabet i den sidste ende. Det vil i så fald være veteranens fjerde af slagsen.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Martin O’Neill fylder 74 år i dag

Mange vil nok mest forbinde og huske O’Neill som dygtige og driblestærk højre wing i engelsk fodbolds ”Sportslørdag-epoke”, i kraft af hans 10-årige periode i Nottingham Forest.

Her tog han hele turen med fra ydmyg placering i 2. division til mesterskab i 1978, og to Europa Cup triumfer i 1979 og 80.

Brian Clough rystede aldrig på hånden taktisk. Han satsede konsekvent på at spille med to offensive wings; (nyligt afdøde) John Robertson til venstre og Martin O’Neill til højre. Så var det op til Archie Gemmill og John McGovern at fylde det defensive rum ud på midtbanen, så de to kantspillere havde frihed til at kreere angrebsspillet.

O’Neill havde et forbilledligt og ganske visionært samarbejde med den elegante back Viv Anderson på højre flanke. Det var fuld fart ud over stepperne når Forest erobrede bolden.

Martin Hugh Michael O’Neill voksede op som katolik i det overvejende protestantiske Nordirland i en anspændt periode i 1960’erne, hvor borgerkrigslignende tilstande kendetegnede det såkaldte Ulster. Han spillede gælisk fodbold som ung, men valgte fodbolden – og Nottingham Forest.

Den energiske og teknisk dygtige wing debuterede allerede i oktober 1971, som blot 19-årig, på det nordirske landshold. På det tidspunkt havde han just skiftet fra nordirske Distillery til Robin Hoods hjemby, og var helt grøn som seniorspiller.

Men talentet var altså indlysende nok til, at den spillende landsholdsmanager, Terry Neill, udtog den unge kantspiller som afløser for selveste George Best, da Nordirland fik 1-1 mod Sovjet på Windsor Park i Belfast.

VM-sensation

11 år senere medvirkede O’Neill (som nøglespiller og anfører) til at skabe det nok største internationale resultat gennem tiderne for the Green and White Army, da Nordirland sensationelt slog VM-værtslandet Spanien ved VM-slutrunden i 1982.

Hjemmeholdet havde endda fordel af at være en mand i overtal i en halv time, men nordirerne vandt med 1-0 på et mål af Watford-reserven Gerry Armstrong.

I flere år konkurrerede O’Neill med en anden dygtig dribler, den lille spøjse Noel Brotherston fra Blackburn Rovers om pladsen på højrekanten hos Billy Binghams kontinuerlige underdogs.

Med i alt 64 landskampe (8 mål) var det O’Neill der havde overtaget i dén duel, selv om Bingham en gang imellem positionerede ham til venstre for også at nyde godt af Brotherstons uforudsigelige driblinger.

Nordirlands VM-eventyr i 1982 sluttede i mellemrunden med uafgjort mod Østrig og et 4-1-nederlag til Frankrig.

Martin O’Neill stoppede på landsholdet i 1984, efter at have ført sit land til triumf i det allersidste Home Nations mesterskab dét år. Det smukke gamle trofæ som fulgte med æren, opbevares i dag hos det nordirske fodboldforbund.

Udover knap 300 ligakampe for Forest repræsenterede Martin O’Neill også Norwich, Manchester City og Notts County.

Efter den aktive karriere har han markeret sig som en temperamentsfuld og ihærdig old school manager i en række engelske topklubber, foruden det irske landshold og altså – med stor succes – i Celtic.

Det er usædvanligt, om end ikke enestående, at traditionsbundne Celtic har en nordirsk manager. Det har utvivlsomt hjulpet O’Neill i den sammenhæng, at han er katolik.

Celtic FC er – som navnet antyder tæt forbundet med den katolske befolkning i den skotske storby. Men faktisk var Celtics største manager gennem tiderne, den legendariske Jock Stein, protestant.

Her kan du læse hans portræt.

I samme tid er det kommet frem, at Kasper Schmeichel slet ikke er udtaget til dagens Old Firm-gyser. Læs mere.