Okore selvmål i Villas generalprøve
Christian Benteke var i fokus, da Aston Villa slog Malaga 3-2 hjemme på Villa Park. Belgiske Benteke var således instrumental i Villas-sejr, da den stærke angriber scorede to gange. Paul Lambert gav også spilletid til Nicklas Helenius, der kom i spil efter 78 minutter. Jores Okore kom i uheldigt fokus, da han sendte bolden i eget net.
Det kunne meget vel ligne en generalprøve, da Aston Villa i dag tog imod Malaga på Villa Park. Paul Lambert kunne dog kun finde plads til en dansker i startopstillingen; nemlig Jores Okore.
De 22.150 tilskuere kunne allerede efter seks minutter se Benteke sende læderet i nettet.
20 minutter senere sneg Ron Vlaar sig frem, og kunne med et hovedstød fordoble Villas føring. Kort efter bragte Aston Villa sig foran 3-0 efter Benteke stensikkert eksekverede et straffespark.
Alt var dog ikke fryd og gammen for Aston Villa. Specielt set med danske øjne. Jores Okore kunne således se sig selv indkassere et uheldigt selvmål i hans debut på hjemmebane. Selvmålet blev sendt i nettet efter 42 minutter.
Aston Villa gik derfor til halveg med en 3-1 føring over sidste sæsons sekser i Primera Division. I 2. halveg øjnede Malaga et comeback, da det i det 62. minut lykkedes Sergi Dader at reducere for sydspanierne.
Aston Villa og Jores Okore holdte dog stand, og kan således tage mange positive ting med fra kampen mod Malaga. Kampen gav dog også anledning til, at Paul Lambert kunne give spilletid til nogle af de bænkede spillere. En af disse var Nicklas Helenius, der dog ikke kom frem til det helt store i hans 12 minutter på banen