Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Okore bakker op om Vlaar

17.07.2014 Kl. 11:32
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Vlaar var en af Hollands store profiler ved VM-slutrunden i Brasilien, hvor Oranje hev bronzemedaljerne hjem efter at have besejret værtsnationen i bronzekampen.

Forsvarsspillerens præstationer betyder, at han nu sættes i forbindelse med et skifte væk fra Villa Park denne sommer, hvor han går ind i det sidste år af sin kontrakt med The Villans.

Danske Jores Okore regner dog med, at stopperen bliver i Aston Villa, så han kan fortsætte sine flotte præstationer.

– Jeg var ikke overrasket over, at han spillede så godt, men jeg er rigtig glad på hans vegne. Jeg håber, at han kan bringe noget af det med tilbage til os og hjælpe os med at præstere, som han gjorde gennem sommeren, udtaler Okore ifølge Sky Sports og tilføjer:

– Jeg ved, at han vil komme tilbage med masser af selvtillid og tro. Jeg ved, at han kan fortsætte således, og jeg tror, at det vil smitte af på hele truppen. Han var superb.

– Ron viste virkelig sit potentiale ved VM-slutrunden, men han spillede også rigtig godt for os i sidste sæson, og så har det fortsat ind i VM-slutrunden.

Annonce