‘Oh my God’: Jürgen Klopp roser syv spillere efter Liverpool-sejr
Jürgen Klopp mener, at Liverpools nye generation greb chancen, da de onsdag aften foldede sig ud i 4-2-sejren over Karlsruher SC.
To mål i overtiden af Diogo Jota var med til at sikre sejren for Liverpool, som Darwin Núñez og Cody Gakpo forinden havde scoret for.
Klopp tildelte akademispillerne Conor Bradley og Bobby Clark en plads i startopstillingen, mens holdet fra anden halvlegs start blandt andre bestod af Jarell Quansah, Calum Scanlon, James McConnell, Ben Doak og Lewis Doak.
Liverpools manager var tilfreds med, hvad han så fra de unge knægte foran de 34.000 tilskuere på BBBank Wildpark Stadion, der for nylig har gennemgået en større renovering.
– Vi så, hvor gode de unge var. James (McConnell, red.) har aldrig spillet på 6'er-positionen før, og det gjorde han i dag, og det var rart at se. Bobby (Clark, red.) gjorde det godt i første halvleg.
– Ben Doak. Oh my God. Det er så sjovt at se de unge. Calum (Scanlon, red.) har jeg kun kendt i ni dage. Han var skadet før, og nu er han her. Koumas (Lewis Koumas, red.) kom ind, Conor Bradley virkelig god.
– De unge er virkelig gode, og de andre er også gode. Det ved vi allerede. Nogle af dem skal måske igennem små udfordringer hist og her, for det er hårdt for dem naturligvis, siger Klopp til Liverpool Echo.
Jordan Henderson deltog ikke i onsdagens testkamp. Det gjorde Alisson Becker heller ikke, men det var for at beskytte ham, lød det.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Nu bliver det dyrere at se Premier League: Viaplay hæver prisen
2. Romano: Han kan blive Manchester Uniteds fjerde sommersigning
3. Vingegaard er stor fan – får overrakt PL-gave efter vild etape