Officielt: Zanka forlader Brentford
Mathias Zanka Jørgensen vinker farvel til Brentford.
I stedet skifter han til belgiske Anderlecht. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Læs også: De Ligt: Seks United-legender inspirerede til transfer
Zanka var ellers mestendels rygtet hjem til F.C. København denne sommer, men sådan bliver det ikke.
Danskeren forlader Brentford efter 48 optrædener for klubben, siden han skiftede dertil i september 2021.
Zanka fik sin professionelle debut for F.C. København i 2007, og i slutningen af sæsonen blev han sågar noteret for sin første A-landskamp for Danmark.
I den efterfølgende sæson vandt han den første af sine fem Superliga-titler.
I sin sidste sæson i FCK blev han udpeget til anfører, inden han landede et skifte til PSV Eindhoven.
Han gjorde igen visit hos F.C København i 2014, hvor han ville blive i tre sæsoner, og hvor han nåede at vinde to Superliga-titler.
Zanka skiftede herefter til den nyoprykkede Premier League-klub Huddersfield i juli 2017.
Huddersfields ambition om at blive i Englands bedste række blev realiseret, men da det i den efterfølgende sæson endte med en nedrykning, valgte han at skifte til Fenerbahce.
Her tilbragte han to sæsoner, hvor han undervejs også var udlejet til F.C. København.
Efter en succesfuld EM-slutrunde i 2021 skiftede han til Brentford, som han nu forlader efter knap 50 kampe.


















