OFFICIELT: Zaha skifter til storklub - løn og sign-on fee er bekræftet
Så er det blevet en realitet.
Wilfried Zaha skifter tilstedeværelsen i Premier League ud med den tyrkiske liga.
I dag er han nemlig blevet præsenteret som ny spiller i Galatasaray.
Den tyrkiske klub har oplyst, at Wilfried Zaha har underskrevet en treårig kontrakt med klubben.
Derudover oplyser Galatasaray, at Wilfried Zaha har fået €2,3 millioner – svarende til 17,3 millioner kroner – for at underskrive kontrakten.
Lønnen er også blevet offentliggjort, hvor han tjener €4,3 millioner netto hver sæson. Det svarer til 32,5 millioner kroner om året.
Wilfried Zaha har tidligere skrevet et rørende afskedsbrev til Crystal Palace:
– Da jeg starter et nyt kapitel, vil jeg gerne tale med jer Crystal Palace-fans, der betyder så meget for mig.
– Vi har været igennem så meget sammen, heriblandt ti år i Premier League. Der er masser af fantastiske minder, som vil forblive hos mig for evigt samt nogle virkelig hårde perioder undervejs, men jeg er så stolt af at have haft min rolle i at få os til Premier League og hjælpe med at holde klubben der.
– Jeg har haft Palace-trøjen på, siden jeg var 8 år gammel. Det har bogstaveligt talt været min anden hud, og jeg gav altid ALT, når jeg havde trøjen på.
– I har alle set mig være vred og frustreret, men I har også set min sult og lidenskab, og den glæde hos mig, når vi har vundet. Jeg håber, at det er minderne, der lever videre i sindet hos Palace-fansene.
– Jeg voksede op to veje væk fra det stærke stadionlys og det larmende publikum på Selhurst Park uden at have nogen idé om, at jeg ville være i centrum af det hele en dag oog have den fantastiske rejse, jeg har haft med denne fantastiske klub.
– Så vil jeg sige til mit 8 årige jeg: Drøm STORT og kun du kan dræbe din drøm. Jeg vil gerne takke Steve Parish, alle mine holdkammerater, trænere og hele Palace-fanbasen for altid at tro på mig og opmuntre mig til at nå derhen, hvor jeg er i dag.
– Jeg har været velsignet for at spille foran jer og kalde jer familie fra den dag I accepterede mig. Fra bunden af mit hjerte, er jeg evigt taknemmelig
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Mulig rekordtransfer: PL-klubber viser interesse i Superliga-stjerne
2. Slagter Bruno Fernandes: "Han er åbenlyst ikke en leder"
3. Medier: Sådan kan Mbappé ende i Premier League