Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Wolves henter belgisk landsholdsspiller

01.07.2019 Kl. 13:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Wolves har udnyttet en købsoption og hentet Leander Dendoncker til klubben på en permanent aftale.

Sidste sommer lykkedes det for Wolves at leje den eftertragtede Leander Dendoncker i Anderlecht, og selvom den første tid i Premier League ikke har været helt uden problemer, har belgieren alligevel overbevist klubben om sine evner.

Det har nu resulteret i, at Wolves har udnyttet den købsoption, som blev inkluderet i lejeaftalen. Den handel vækker nu glæde i Premier League-klubben.

– Han kom ind lidt sent i vinduet, og det tog noget tid for ham at vænne sig til den måde, vi spiller på. Men siden han brød igennem på holdet, har han været forrygende, siger sportsdirektør Kevin Thelwell.

Leander Dendoncker startede på banen i alle Wolves’ Premier League-kampe i 2019, og i alt er han noteret for 26 kampe for klubben.

Det er ikke oplyst, hvor lang en kontrakt den belgiske landsholdsspiller har skrevet.

Annonce