Officielt: West Ham sikrer sig Juventus-forsvarer
Den italienske forsvarsspiller har gennem de seneste par uger været meldt tæt på Premier League, hvor West Ham og Everton har kæmpet en hård kamp for at sikre sig stopperens signatur.
Den kamp trak London-klubben sig sejrsrigt ud af, og måske endda fordi, at de er en London-klub. I hvert fald melder den respekterede journalist Gianluca Di Marzio, at det har været ønsket om at bo i London, der angiveligt har gjort, at Ogbonna har fravalgt Everton – og valgt West Ham.
West Ham har netop bekræftet handlen på klubbens hjemmeside:
– West Ham er glade for at kunne præsentere signingen af Angelo Ogbonna fra Juventus. Han har skrevet under på en fireårig aftale, oplyser klubben,
Angelo Ogbonna har spillet for Juventus de seneste to sæsoner, og i disse er det blevet til to italienske mesterskaber, en Coppa Italia og en Champions League-finale, hvor Ogbonna dog sad på bænken.
Transferprisen forventes at ligge i omegnen af 12 millioner euro.