Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: UEFA tager ni Super League klubber til nåde - men det koster

Af Emil Eire Frerk Olsen
07.05.2021 Kl. 17:43
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er sjældent, at UEFA tiltræder i en positiv og inkluderende sammenhæng, og når de gør, er der som regel en bagtanke med det.

Det er med al sandsynlighed også denne gang, men ikke desto mindre er UEFA for en gangs skyld også ude på noget godt.

På deres officielle hjemmeside bekræfter de i dag, at de har 'godkendt reintegration' af ni klubber fra Super League til at fortsætte med at deltage i Champions League.

Ydermere tilføjer forbundet, at de har til hensigt sammen med de ni tilbagevendte klubber at indsamle 15 millioner euro til fordel for børn og unge i fodboldmiljøer rundt omkring i verden.

Projektet har ifølge UEFA til hensigt at vise 'goodwill', hvilket samtidig fungerer som en form for straf for de klubber, der sidste måned valgte at skrive under på Super League formatet.

UEFA tilføjer, at de ni benådigede klubber er gået med til at få beslaglagt fem procent af deres respektive indtægt fra dette års Europa- og Champions League sæson.

De følgende klubber, der er blevet godkendt tilbagevendelse til Champions League er:

AC Milan, Atletico Madrid, Arsenal, Chelsea, Inter, Liverpool, Manchester City, Manchester United og Tottenham.

Den troværdige journalist Simon Stones erfarer, at Uniteds ejere, Glazer familien, vil betale Manchester Uniteds del af bidraget til de 15 millioner euro. Beløbet vil altså ikke trækkes fra klubbens budget.

 

Annonce