Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: Tottenham henter svensk Juventus-komet - se prisen her

Af Emil Plovgaard
31.01.2022 Kl. 12:51
Tottenham har på Deadline Day præsenteret tilgangen af en svensk kantspiller.

Tottenham kan på Deadline Day præsentere en ny signing i form af den svenske kantspiller fra Juventus, den 21-årige Dejan Kulusevski.

Kulusevski fløj søndag aften fra Torino til London, hvor han gennemgik et lægetjek.

Der er tale om en lejeaftale for de næste 18 måneder. I første omgang betaler Tottenham tre millioner euro i denne sæson, mens der er syv millioner euro i næste. Altså i alt 10 millioner euro, som svarer til cirka 75 millioner kroner.

Der er en købsoption på 35 millioner euro, svarende til 260 millioner kroner, i lejeaftalen, der dog ikke nødvendigvis skal indfries. Den er dog præstationsbetinget, for hvis Tottenham og Kulusevski lever op til en række bestemte krav, indløses denne automatisk.

Kulusevski har spillet 27 kampe for Juventus i indeværende sæson, men kun syv af disse har været fra start.

Ifølge Sky Sports News, kommer der ikke flere handler fra Tottenham i dette transfervindue.

Annonce