Officielt: Tottenham henter ombejlet belgier
Sky Sports meldte forleden, at den belgiske landsholdsspiller var til lægetjek i London mandag, og nu har Spurs altså offentliggjort købet.
Tottenham har ikke offentliggjort nogen sum, men det forventes, at de betaler i omegnen af 120 millioner for belgieren.
Transferen har været omgivet af megen polimik, og ifølge flere medier, heriblandt Daily Mail, AS og andre, så er Southampton nemlig sikre på, at kontrakten med Atletico Madrid(lejekontrakten fra den forgangne sæson) tillader dem at skrive under med den belgiske midterforsvarer fremfor alle andre, hvilket altså tydeligvis ikke er sagen.
Ifølge de medier kunne Southampton altså have skrevet under med spilleren for 75 millioner, og for at have annulleret tilbagekøbsklausulen skulle Atletico have betalt klubben fra det sydvestlige England 17 millioner, hvilket ikke er sket.
Alderweireld begyndte karrieren i Ajax Amsterdam, hvor han vandt ligaen tre gange, og blev en elsket spiller blandt fansene i den hollandske hovedstad. I 2013 skiftede han Ajax ud med Atletico Madrid, hvor han vandt La Liga, og nåede hele vejen til Champions League-finalen i sin første sæson med klubben, dog uden den store rolle.
I Tottenham får Alderweireld kontrakt til 2020.