Officielt: Thiago Alcantara stopper
Thiago Alcantara stiller fodboldstøvlerne på hylden.
Forleden meldte Fabrizio Romano, at den spanske midtbanespiller ville stoppe sin aktive fodboldkarriere, og det er nu blevet bekræftet.
I en kort besked på sin X-profil oplyser Thiago Alcantara, at han stopper.
– Jeg vil altid være villig til at give det tilbage, som jeg har fået. Jeg er taknemmelig for tiden. Jeg har nydt det. Tak, fodbold. Og til alle, der fulgte mig og gjorde mig til en bedre spiller og person undervejs. Vi ses snart, skriver Thiago Alcantara.
Den 33-årige spanier har haft en gloværdig fodboldkarriere, hvor han har repræsenteret Barcelona, Bayern München og Liverpool.
Thiago Alcantaras sidste fodboldsæson endte ikke, som han havde regnet med, hvor han gik glip af hele sæsonen grundet en skade.
Det er dog også årsagen til, at han nu vælger at stoppe sin aktive fodboldkarriere.
Det forventes, at han fortsætter i fodboldbranchen, hvor der er rygter om, at han kan blive assisterende træner under Hansi Flick i Barcelona.


















