Officielt: Talent får kontrakt med Chelsea til 2027
Chelseas ungdomshold har i de seneste år produceret en lang række spillere, som har fået chancen og slået igennem på førsteholdet. Nu har en af de næste i rækken fået en ny kontrakt.
Det er den 18-årige Leo Castledone, som har skrevet under på en kontrakt frem til sommeren 2027 med Chelsea, oplyser klubben på sin hjemmeside.
– Vi er begejstrerede for, at Leo har engageret sin fremtid til klubben, og vi ser frem til, at han fortsætter sin udvikling her, siger Jim Fraser, som er chef for ungdomsudvikling og rekruttering i Chelsea.
– Han har spillet alle kampe for U21-holdet i denne sæson, så jeg håber, at vi ser ham fortsætte med at forbedre sig hos Chelsea i de kommende år.
Castledine spiller primært på den offensive midtbane, og han har været en del af Chelsea siden, at han var U15-spiller, hvor han kom til fra AFC Wimbledon.
Han har endnu ikke fået debut for Chelseas førstehold, men han har trænet med stjernerne, og han var også på bænken til Carabao Cup-kampen mod Blackburn tidligere på sæsonen.
Herunder kan du se udvalgte spillere, som gennem de seneste år er kommet op gennem Chelseas ungdomsafdeling og har slået til på førsteholdet.
| Reece James | |
| Levi Colwill | |
| Conor Gallagher | |
| Andreas Christensen | |
| Mason Mount | |
| Callum Hudson-Odoi | |
| Tammy Abraham | |
| Ruben Loftus-Cheek | |
| Trevoh Chalobah | |
| Fikayo Tomori |