Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Syv spillere forlader Liverpool

Af Alexander Walther Petersen
06.06.2025 Kl. 11:49

De engelske mestre fra Liverpool vinker farvel til hele syv spillere, når deres respektive kontrakter udløber.

Det bekræfter Merseyside-klubben nu på sin hjemmeside.

Det drejer sig om Dominic Corness, Louis Enahoro-Marcus, Harry Evers, Lee Jonas, Jakub Ojrzynski, Jacob Poytress og Reece Trueman fra ungdomsakademiet.

Spillerne er vejet for lette og har derfor ingen fremtid i den engelske storklub.

I førsteholdstruppen hos Liverpool kommer der ligeledes til at ske markante ændringer.

Der er flere topspillere på vej til Anfield, hvor hollandske Jeremie Frimpong allerede har meldt sin ankomst. Den 24-årige højreback er dog ingenlunde den eneste, der snart kan iklæde sig den røde spillertrikot.

22-årige Florian Wirtz rykker nærmere et skifte til The Reds, selvom de to første monsterbud er blevet afvist. Alt tyder dog på, at en aftale kommer i hus ifølge flere pålidelige kilder.

Det samme gælder for Milos Kerkez fra Bournemouth, der skulle have forladt landsholdslejren med henblik på at lukke en aftale med klubben fra Beatles-byen.

På affyringsrampen finder vi desuden et væld af spillere. Heriblandt Federico Chiesa, der er på vej tilbage til Italien, mens også Joe Gomez, Kostas Tsimikas, Wataru Endo, Darwin Nunez og Diogo Jota er sat til salg.

Faktisk så forlyder det, at hele 15 spillere kan være på vej ud af Bill Shanklys berømte port.

Der er fuld gang i transfervinduet i Premier League, der er åbent frem til 10. juni – du kan få hele overblikket herunder:

FØLG TRANSFER LIVE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce