Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Suarez genforenes med Messi & Co.

22.12.2023 Kl. 17:14
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Luis Suarez er blevet genforenet med Lionel Messi, Jordi Alba og Sergio Busquets.

Den tidligere Liverpool- og Barcelona-angriber er skiftet til MLS-klubben Inter Miami CF.

Det bekræfter den amerikanske klub på dens hjemmeside.

Luis Suárez, der fylder 37 år i næste måned, har i den seneste tid klaget over smerter i sin krop og må tage piller for at spille, men han har altså ikke tænkt sig at stoppe.

Siden skiftet fra Liverpool til Barcelona i 2014 har han efterfølgende været i Atletico Madrid, Nacional og Gremio.

Det er et år siden, at Luis Suárez skiftede til Gremio, men allerede dengang var der også snak om, at han efterfølgende ville skifte til Inter Miami – og det er nu sket.

– Jeg er meget glad og spændt over denne nye udfordring med Inter Miami.

– Jeg kan ikke vente med at komme i gang, og jeg er klar til at opnå drømmen om at vinde flere trofæer med denne klub, siger Luis Suarez.

David Beckham, som er medejer af MLS-klubben, er også meget tilfreds med signingen.

– Vi er henrykte over at få en spiller med Luis’ kvaliteter og passion til at skifte til vores klub.

– Han tilslutter sig en trup, der inspirerer næste generation, og vi glæder os til at se ham på banen med tidligere holdkammerater og unge spillere fra vores akademi, siger David Beckham.

Annonce