Officielt: Stor liga med markante regelændringer
I 2019/20-sæsonen blev VAR indført i Premier League, og siden da har det været et stort samtaleemne.
Undervejs har der været VAR-protokollen ændret sig, men der er stadig mange, som ikke er helt tilfredse med anvendelsen.
Det er blandt andet blevet efterspurgt, at dommere skal forklare en VAR-kendelse i en mikrofon, så tilskuerne på stadion og tv-seerne kan blive klogere på kendelsen.
Det er også blevet efterspurgt at få indført det semiautomatiske offsidesystem, som blandt andet er implementeret i Champions League. Indtil videre er det dog ikke noget, som Premier League har i sinde at godkende.
Til gengæld er der andre ligaer, der begynder at foretage ændringer hos VAR samt andre ændringer.
I sidste måned annoncerede La Liga, at man indfører det semiautomatiske offsidesystem i næste sæson, og i MLS tager man skridtet videre.
Her vil dommerne – ligesom i NFL – annoncere VAR-kendelserne på stadion, som også tv-seerne kan høre.
Men det stopper ikke her. Udover VAR-ændringer vil der også blive indført nye regler for indskiftninger og skader.
De spillere, der skal skiftes ud, vil have ti sekunder til at forlade banen. Såfremt en spiller ikke er ude fra banen inden for tidsfristen, vil holdet være nødsaget til at spille et minut i undertal, hvorefter den indskiftede spiller kan gå på banen.
Det er noget, man har testet i de lavere rækker i USA, og her blev tidsfristen overholdt ved 99,7 procent af tilfældene.
Derudover vil man også reducere antallet af de spillere, der udnytter muligheden for at få behandling på banen og dermed trække tiden.
Derfor indføres det, at en spiller, der skal have behandling, skal være ude på sidelinjen i to minutter, inden de kan komme på banen igen.
Ovenstående er ikke noget, der er meldinger om at være på vej i Premier League, men det kan ‘sin bins’ være. Læs mere om det her.