Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Southampton giver forsvarsspiller femårig kontrakt

01.07.2017 Kl. 11:44
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mauricio Pellegrino lader til at have tiltro til en af klubbens unge forsvarsspillere. Southampton har netop bekræftet, at Jack Stephens har underskrevet en femårig kontrakt med Premier League-mandskabet.

Den 23-årige forsvarsspiller har været i klubben, siden han var 17 år, men det var først for alvor i sidste sæson, at han fik et gennembrud på førsteholdet.

Efter en alvorlig skade til Virgil van Dijk og et salg af José Fonte dannede den unge englænder et solidt makkerpar med Maya Yoshida, og han er nu blevet belønnet for sine præstationer af Southampton.

– Vores filosofi i Southampton er at vende potentiale til klasse, og Jack er en, som symboliserer dette, fortæller vicebestyrelsesformand, Les Reed.

– Jeg er bestemt glad for at forlænge mit ophold. Det føles som et hjem for mig, fortæller hovedpersonen selv. 

Annonce