Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: Sheffield United henter engelsk problembarn

Af Morten Bruun Jørgensen
16.07.2019 Kl. 13:12
Sheffield United har skrevet kontrakt med Ravel Morrison, som tidligere har optrådt for Manchester United.

Engang blev han udråbt til at være et kæmpetalent i Manchester United, hvor han blev beskrevet til at være bedre end Paul Pogba, men det ry har Ravel Morrison ikke været i stand til at leve op til.

Englænderen har været forbi ganske mange klubber i sin karriere, der er kørt fuldstændig af sporet efter det seneste ophold i svenske Östersund, men nu vender han tilbage til Premier League.

Her har han nemlig skrevet under på en kontrakt med Sheffield United. Det oplyser oprykkerklubben på sin hjemmeside.

Han har været til prøvetræning i den engelske klub, og her har han imponeret Chris Wilder, hvorfor det nu har mundet ud i en aftale, der er gældende i ét år. Der er dog en option, der gør, at den kan forlænges yderligere.

Annonce