OFFICIELT: Reece James skifter til Sheffield Wednesday
Der findes dén Reece James, som spiller for Chelsea.
Og nu findes så også dén Reece James, der spiller for Sheffield Wednesday.
Således har The Owls offentliggjort købet af det tidligere Manchester United-talent, der deler navn med den noget mere kendte Chelsea-spiller.
James var i sidste sæson udlejet til netop Wednesday, hvor han hjalp klubben med at sikre sig oprykning til Championship.
I løbet af de seneste år har James, der ligesom sin navnebror fra Chelsea også er forsvarsspiller, tørnet ud for de tidligere Premier League-klubber Wigan og Sunderland. Hans seneste klub var Blackpool, der også har været i Premier League.
Sheffield Wednesday var senest i Premier League i 1999/00-sæsonen, og nu kan Reece James forsøge at hjælpe dem derop igen.

Reece James har skrevet under på en kontrakt med Sheffield Wednesday. Foto: swfc.co.uk
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Manchester United og Chelsea er enige om Mount
2. HERE WE GO: Liverpool henter Bundesliga-stjerne
3. OFFICIELT: Chelsea har tredje sommersigning på plads