OFFICIELT: Redmond forlænger sin kontrakt med Southampton
I 2018/19-sæsonen blev Nathan Redmond både kåret til årets spiller af fansene og medspillerne, og han kommer fremadrettet også til at være i spil til priserne.
For Southampton bekræfter nu, at han har sat sin underskrift på en ny, fireårig kontrakt.
– Jeg er rigtig glad for at have skrevet under, og jeg venter bare på, at den nye sæson kommer i gang. Vi har en god gruppe af spillere her, som jeg har været sammen med i de seneste tre år. Jeg ser dem hver eneste dag, og det er en fornøjelse at gå ud og præstere med dem i weekenden og træne hårdt med dem hver eneste uge.
– Jeg føler det som om, at vi forhåbentlig kan bygge noget specielt, og det er godt for mig at være en del af det de næste fire år, siger Nathan Redmond.
Den 25-årige englænder var især i stort spilhumør for Southampton i anden halvdel af sidste sæson, hvor han scorede ni gange.
I alt er han noteret for 129 kampe for the Saints, hvor det er blevet til 18 scoringer.
#SaintsFC's @NathanRedmond22 has signed a new four-year contract with the club! pic.twitter.com/4Dbahxjinf
— Southampton FC (@SouthamptonFC) August 8, 2019