Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: PSG lejer uforløst Everton-italiener

04.10.2020 Kl. 20:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Paris Saint-Germain har netop præsenteret Everton-angriberen Moise Kean som sommerens nok sidste tilkomst.

Klubben oplyser, at der er tale om en etårig leje-aftale.

Folk så til med løftede øjenbryn, da Everton sidste sommer erhvervede sig Juventus' lovpriste angriber-komet Moise Kean.

Italieneren var dog ikke lang tid om at få ændret omtalen af sig selv fra 'komet' til 'flop', efter spydspidsen floppede fælt i løbet af sit første år på Goodison Park.

Kean er dog stadig kun 20 år og besidder fortsat stort potentiale, men det er samtidig også et potentiale, der bliver svært at få udløst i Everton, hvor Richarlison og Calvert-Lewin brillerer for tiden.

Paradoksalt nok, så er der mere plads til italieneren i Paris Saint-Germain, der håber på få en bedre genindtægt end fire mål i 37 kampe, som italieneren står noteret for i Everton.

 

 

Annonce