Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: Premier League-klubber trækker sig fra Super League

Af Jeppe Augustsen
20.04.2021 Kl. 21:58
Premier League-klubberne har meldt sig ud af udbryderligaen, som ville stifte en europæisk Super League.

For under to døgn siden meldte Liverpool ud, at de var en af de 12 klubber, som ville lave en udbryderliga – en konkurrent til Champions League.

Nu har Merseyside-klubben oplyst, at man ikke længere er en del af initiativet. 

– Liverpool FC kan bekræfte, at vores involvering i planerne om at stifte en Super League ikke fortsættes, oplyser klubben.

Det gælder ikke kun Liverpool – også Arsenal, Manchester United, Manchester City og Tottenham har meldt sig ud, og det er kun spørgsmål om tid, før Chelsea kommer med en bekræftelse.

Arsenal skriver følgende: 

– Som resultat efter at have lyttet til jer (fans, red.) og de brede fodboldfællesskab har vi droppet Super League. Vi lavede en fejl, og det undskylder vi for. 

Manchester United skriver følgende: 

– Manchester United vil ikke deltage i en Super League. Vi har lyttet til reaktionerne fra fans, regeringen og aktionærer. 

Annonce