Officielt: PL-klub handler i Barcelona
Bournemouth har været på rov i Barcelona og købt den 23-årige Julián Araujo.
På sin hjemmeside oplyser Premier League-klubben, at mexicaneren har skrevet under på en femårig kontrakt.
– Julián er én, som vi har fulgt i et stykke tid nu, og vi er begejstrerede for at hente ham til Bournemouth, siger administrerende direktør Neill Blake.
Stor VAR-ændring i Premier League inden ny sæson
– Han er en ung spiller med stort potentiale, og vi er glade for at have fået hans underskrift i hård kamp med andre.
– Vi tror, at vi har alle redskaberne til at få Julián til at bygge på det niveau, han allerede har. Vi ser virkelig frem til at byde ham velkommen til Vitality Stadium.
Barcelona købte Julián Araujo i amerikanske Los Angeles i januar 2023. Sidenhen blev han udlejet til Las Palmas, hvor han i sidste spillede 25 ligakampe.
Nu er han skiftet til Bournemouth, hvor han skal jagte spilletid som højre back på Andoni Iraolas mandskab.
Han har ifølge Transfermarkt kostet omkring 75 millioner kroner.


















