Andre Marriner har dømt sin sidste Premier League-kamp.
Det oplyser Premier League på ligaens hjemmeside.
I 23 år har den 52-årige englænder været en del af de professionelle engelske fodboldrækker, hvor han fik sin Premier League-debut som dommer i 2004.
Artiklen fortsætter under billedet
Siden da er det blevet til 391 kampe som dommer i Premier League, og opgøret mellem Arsenal og Wolverhampton blev dermed hans sidste med fløjten.
- Jeg kommer til at savne de øjeblikke på bnane, men jeg har så mange gode minder at se tilbage på. Jeg har - næsten - elsket hvert et minut.
- Jeg er stolt over, hvad jeg har opnået. At dømme internationalt, nationale finaler og den bedste liga i verden føler jeg mig beæret over.
- Jeg har haft en fantastisk støtte hele vejen igennem. Tak til min familie, kollegaer, PGMOL og FA. Det er til tider et hårdt job, men de har altid været der for mig, lyder det fra Andre Marriner.
Andre Marriner passede fløjten i 13 kampe i den netop overstående Premier League-sæson.
Er du Premier League-ekspert? Tag quizzen om 2022/23-sæsonen her!