Officielt: PL-dansker udlejes igen
Mika Biereth er blevet sendt til Østrig på en lejeaftale.
Det har Arsenal i dag bekræftet på klubbens hjemmeside.
– Mika Biereth er vendt tilbage fra sit lejeophold i Motherwell og tilslutter sig det østrigske Bundesliga-mandskab, Sturm Graz, for resten af sæsonen, oplyser London-klubben.
Det blev ellers rygtet, at Sheffield Wednesday stod til at hente den 20-årige dansker, da han blev kaldt tilbage fra sit lejeophold hos Motherwell, men sådan skulle det ikke gå.
Om skiftet siger den unge dansker følgende:
– De sidste par dage har været meget spændende. Alt er sket så hruigt, men sådan er det bare i fodbold.
– Sturm er en stor klub i Østrig, der har høje mål – jeg er også selv meget ambitiøs og stræber efter det højeste både i min personlige udvikling og med holdet.
– Arthur Okonkwo, en spiller som var udlånt fra Arsenal, havde stor succes med Sturm Grax, og jeg håber at kunne følge i hans fodspor, lyder det fra Mika Biereth.
Med skiftet til Sturm Graz bliver han holdkammerat med landsmand – nemlig William Bøving, der skiftede til Sturm Graz fra FC København.
I øjeblikket er Sturm Graz på andenpladsen i den østrigske liga – kun to point efter RB Salzburg.
Biereth skiftede til Arsenal fra Fulham i sommeren 2021 efter at have bombet mål ind for The Cottagers på ungdomsniveau.
Sidenhen har han været udlejet til RKC Waalwijk og Motherwell. I den skotske klub nåede han i denne sæson at lave seks mål og fem assists i 14 ligakampe denne sæson.
Følg med i vores Transfer Live her.