OFFICIELT: Paris Saint-Germain henter gratis målmand i Chelsea
For noget tid siden startede rygtet om, at Marcin Bulka ville skifte til Paris Saint-Germain denne sommer, og det er nu blevet en realitet.
Den franske mesterklub har præsenteret den polske målmand som ny spiller i klubben, hvor han kommer til ganske gratis, da han ikke ønskede at forlænge sin kontrakt med Chelsea.
– Jeg er rigtig tilfreds og beæret over at skifte til Paris Saint-Germain i dag. Det er ikke kun en god klub i forhold til Frankrig og Europa, den er gennem de seneste år også blevet kendt for at tillade unge spillere at vise deres potentiale, fortæller Marcin Bulka.
Han har underskrevet en toårig kontrakt med Paris Saint-Germain, og han skifter efter tre år i Chelsea, hvor han aldrig fik officiel debut for Premier League-klubben.
Dog nåede han sidste sommer at vise sit store potentiale frem i løbet af en række træningskampe.