Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Nu vender han hjem til Chelsea

03.01.2024 Kl. 15:31
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Syv minutters Premier League-fodbold.

Det er, hvad det hidtil er blevet til for Andrey Santos.

Den brasilianske midtbanespiller fik langt fra det ophold, som nogen havde håbet på, da han i sin tid underskrev en lejeaftale med Nottingham Forest.

Derfor har Chelsea nu truffet den beslutning at kalde ham hjem fra lejeaftalen med Nottingham Forest.

Det oplyser Londonklubben på sin hjemmeside.

I alt 97 minutters fodbold – herunder én kamp i Premier League og én i Carabao Cuppen – var alt, hvad det kunne blive til for brasilianeren på City Ground.

Santos, der kom til London-klubben fra Vasco da Gama, var i fremragende form for The Blues i forberedelserne frem mod den kommende sæson, men klubben valgte at udleje midtbanespilleren.

Mulighederne foreligger nok i den grad for, at Santos på ny kan blive lejet ud i løbet af dette transfervindue.

Der var efter sigende en tilbagekøbsklausul i aftalen, der sendte ham på leje til Nottingham, som kostede Chelsea op mod 154 millioner kroner, da de hentede den 19-årige i Brasilien.

Hold dig opdateret om de mange ting, der sker i januars transfervindue, i vores Transfer Live her.

Du kan læse mange flere nyheder om Chelsea lige her.

Annonce