Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: Nottingham Forest præsenterer sæsonens 26. nye spiller

Af Morten Bruun Jørgensen
20.01.2023 Kl. 14:07
Nottingham Forest har handlet igen.

Oprykkerklubben har hentet spillere i en lind strøm denne sæson, og nu er ny spiller nummer 26 blevet præsenteret.

På sin hjemmeside skriver Nottingham Forest, at klubben har skrevet kontrakt med Chris Wood, som skifter fra Newcastle.

I første omgang er der tale om en lejeaftale for resten af sæsonen, men Nottingham Forest har en option på at købe angriberen, som derefter vil blive i klubben frem til sommeren 2024.

LÆS OGSÅ: Guardiola sender stikpille til Arsenal

Han får nummer 39 på ryggen i sin nye klub, som han skal være med til at sikre en ny sæson i Premier League.

– Det er en god følelse, og jeg er meget taknemmelig for at være her. Nottingham Forest er en kæmpe klub, som jeg har mødt en række gange, men det er fedt at være i stand til at trække den røde trøje over hovedet og kæmpe for klubben, siger Wood.

Det er ellers kun et år siden, at han skiftede fra Burnley til Newcastle, men nu venter nye udfordringer for newzealænderen.

Annonce