Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: Norwich henter engelsk ungdomslandsholdsspiller

Af Morten Bruun Jørgensen
28.07.2020 Kl. 07:25
Norwich har hentet endnu en ny spiller til klubben i form af en ung englænder.

Jacob Lungi Sørensen, Przemyslaw Placheta, Daniel Sinani og Bali Mumba.

Norwich har ikke ligget på den lade side, og klubbens fjerde sommersigning er nu kommet i hus.

På sin hjemmeside har Kanariefuglene annonceret, at Bali Mumba er blevet hentet i Sunderland, og at han har underskrevet en fireårig kontrakt.

– Det er en stor klub med en god historie bag sig, og jeg ser frem til at komme i gang, så jeg kan vise alle, hvad jeg kan, fortæller Mumba, som er inde omkring det engelske U19-landshold.

Den 18-årige Mumba kan både spille på højre back og på midtbanen, og han er en spiller, som Daniel Farke ser frem til at få under sine vinger.

– Vi er rigtig glade for at være i stand til at hente Bali. Han er et spændende ungt talent, siger Norwich-manageren.

Annonce