OFFICIELT: Newcastle-profil forlænger kontrakten
Fredag meddeler Newcastle, at Dan Burn har forlænget sin kontrakt med klubben.
Den løber nu således frem til 2025.
– Det betyder alt for mig at spille for klubben og at skrive under på en ny kontrakt. Jeg sagde, da jeg skrev under, at jeg ikke blot ville bruge klubben som trædesten for at holde os oppe. Jeg ville være her i lang tid.
– Så personligt føles denne underskrift som en større bedrift for mig, end da jeg først skrev under her. Jeg er tilfreds, og jeg ser frem til de næste sæsoner, lyder det fra Burn til klubbens hjemmeside.
Og klubbens manager, Eddie Howe, er naturligvis også begejstret over udsigten til at kunne holde på Burn i længere tid.
– Dan er en leder, både på og uden for banen, så vi er glade for, at han har forlænget med os. Han er en vigtig brik i vores trup, og han har spillet en stor rolle i vores fremskridt siden hans ankomst.
– Han ved præcis, hvad det betyder at repræsentere denne store klub, og han er sulten efter succes, og det kan kun hjælpe holdet og klubben fremover, siger Howe.
Burn har været en fast klippe i forsvaret hos The Magpies, som han skiftede til fra Brighton i januar 2022.
Han har spillet 70 kampe for klubben med fire mål til følge.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Mand har udstedt arrestordre på Daniel Sturridge
2. Her er de fem flotteste Premier League-trøjer
3. Liverpool-stjerne med kækt modsvar til Maddison