Officielt: Newcastle køber stort talent
Selvom det er uden for transfervinduet, har Newcastle været aktiv på transfermarkedet.
På sin hjemmeside har klubben netop bekræftet købet af den 17-årige Vakhtang Salia. Han skifter fra Dinamo Tbilisi.
Læs også: Tre Sporting-stjerner som United kan bruge
Vakhtang Salia skifter dog først til Newcastle, når han i august 2025 fylder 18 år. I mellemtiden fortsætter han hos den georgiske klub.
Det er næsten et år siden, at han fik debut for klubben, som hører til i toppen af den georgiske liga. Sidenhen har han etableret sig som fast mand hos klubben.
Han har derudover også spillet en række ungdomslandskampe for Georgien.
– Vi er glade for at have slået en række andre topklubber i kampen om at købe Vakhtang, siger sportsdirektør i Newcastle, Paul Mitchell.
– Vi ser frem til at arbejde med Vakhtang og ønsker ham al mulig succes i løbet af sin resterende tid hos Dinamo Tbilisi.
Vakhtang Salia kan både spille som angriber, venstre kant og som offensiv midtbanespiller.


















