Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Newcastle handler i Manchester City

Af Emil Plovgaard
01.02.2024 Kl. 16:15

Newcastle har hentet Alfie Harrison i Manchester City.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Prisen nævnes ikke, men det gør kontraktlængden, og den strækker sig frem til sommeren 2026.

18-årige Harrison skiftede til Citys akademi som ni-årig, og han vil indledningsvist blive en del af Newcastles udviklingshold.

– Klubbens størrelse og hvad den går igennem er stort for mig. Den har en stor, passioneret fanbase, og jeg ser frem til for alvor at skubbe fremad i min karriere nu.

– Hvis jeg var barn nu og så, at jeg skrev under med Newcastle … det er, hvad drømme er lavet af. Jeg ser meget frem til det, der kommer til mig, og hvordan jeg kan udvikle mig i de kommende år.

– Jeg er en effektiv spiller, som kan bidrage med mål og assists. Jeg kan godt lide at skabe ting, men på den anden side, vil jeg også mene, jeg er en passioneret spiller, som altid ønsker at vinde, siger Harrison til klubbens hjemmeside.

Klubbens akademidirektør, Steve Harper, mener, at Newcastle har landet en stor signing, der samtidig er en del af et strategisk træk om at trække gennemsnitsalderen på U21-mandskabet ned.

– Vi er glade for at sikre os Alfies underskrift. Hans sult efter at repræsentere Newcastle og fortsætte sin udvikling her var helt åbenlys.

– Han er passioneret og talentfuld, og vi ser frem til at byde ham velkommen til klubben og i sidste ende at se ham i den sorte og hvide trøje.

– Alfies signing er en del af et strategisk træk om at gøre vores U21-mandskab yngre, og jeg vil gerne takke bestyrelsen og alle involverede i klubben for at dette skifte nu er muligt, siger klubbens akademidirektør, Steve Harper.

Følg de afgørende timer af vintertransfervinduet i vores Transfer Live.

Annonce