Officielt: Manchester United præsenterer Schweinsteiger
Manchester United kunne i fredags meddele fansene, at de var blevet enige med Bayern München omkring en pris på Bastian Schweinsteiger.
Ifølge Sky Sports lyder prisen på £14,4 millioner, hvilket svarer til 150 millioner kroner.
I går ankom han så til Manchester Uniteds træningsanlæg,Carrington, hvor han skulle igennem det obligatoriske lægetjek, som han har bestået.
På klubbens hjemmeside har Manchester United netop offentliggjort købet af den 30-årige tysker, der skriver under på en 3-årig kontrakt.
Manchester United er glade for at kunne præsentere signingen af den tyske landsholdsspiler, Bastian Schweinsteiger, oplysder de på hjemmeside.
Sammen med resten af truppen rejser han i dag til USA, hvor man påbegynder forberedelserne til den kommende sæson.