Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Manchester United gennemfører Fred-handel

21.06.2018 Kl. 13:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United meldte i starten af juni ud, at klubben var nået til enighed med Shakhtar Donetsk omkring et køb af den brasilianske midtbanespiller, Fred. 

Først nu er handlen dog kommet endeligt på plads. Manchester United oplyser på sin hjemmeside, at midtbanespilleren har klaret lægetjekket og underskrevet en femårig kontrakt med option på yderligere et år. 

– Fred vil komplementere vores andre midtbanespilleres kvaliteter, hvilket vi har brug for. Hans kreative hjerne og spilforståelse giver en ny dimension til vores spil. Jeg er meget glad for, at han skifter til vores klub, og jeg tror, vores spillerede ved, hvor vigtig han kan blive for vores hold, siger José Mourinho om den nye spiller.

Selv siger Fred, at han glæder sig over at skifte til den engelske storklub.

– Det er den største klub i verden, og jeg er begejstret for at være en del af holdet. At arbejde med José Mourinho, der har vundet så mange turneringer i sin tid som manager, er en mulighed, jeg ikke vil gå glip af. Jeg kan ikke vente med at komme i gang og møde mine nye holdkammerater. Jeg vil gerne takke alle i Shakhtar Donetsk for alt, de har gjort for mig over de seneste fem år, lyder det fra brasilianeren.

 

Annonce