Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Manchester City præsenterer ny signing

Af Emil Plovgaard
27.01.2025 Kl. 16:16

Manchester City har købt forsvarsspilleren Christian McFarlane hos søsterklubben New York City FC.

Det oplyser den amerikanske klub på sin hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Amorim svinede ham til: Nu bryder Rashford tavsheden

18-årige McFarlane, der blev født i Storbritannien, er den første akademispiller fra New York-klubben, der tilslutter sig et mandskab i Premier League, lyder det i opslaget.

McFarlane skiftede til New York-klubbens akademi som 11-årig i 2018, og han har repræsenteret klubben på samtlige ungdomsniveauer siden da.

Det oplyses desuden, at New York City FC vil modtage en videresalgsklausul, såfremt McFarlane bliver solgt i fremtiden.

Manchester City har i forvejen hentet tre spillere i form af Abdukodir Khusanov, Omar Marmoush og Vitor Reis i januars transfervindue.

Klubben vandt i weekenden med 3-1 over Manchester City og er aktuelt at finde på en fjerdeplads i Premier League efter en sæson, hvor langt fra alting har kørt på skinner.

På det seneste har der dog været opløftende præstationer fra Pep Guardiolas mandskab.

Næste kamp er mod Club Brügge i Champions League, der skal vindes, såfremt klubben skal videre til næste fase i Champions League-turneringen.

Herefter gælder der et opgør mod de foregående sæsoners titeludfordrere fra Arsenal, der kan vise sig at blive en svær opgave for klubben i sin nuværende forfatning.

Seneste nyt

Annonce
Annonce