OFFICIELT: Liverpool udlejer lovende forsvarer til Stuttgart
Det er endnu ikke lykkedes for Nathaniel Phillips at få sin førsteholdsdebut for Liverpool, men Jürgen Klopp ser angiveligt et stort lys i den engelske forsvarsspiller, og i den kommende sæson får han mulighed for at spille en masse.
På sin hjemmeside bekræfter Stuttgart således, at den 22-årige midterforsvarer er blevet lejet i Liverpool på en etårig aftale.
– Jeg er rigtig glad for at være her. Stuttgart er en klub med store traditioner, og jeg vil forsøge at gøre min del til, at vi vender tilbage til Bundesligaen, siger Nathaniel Phillips.
I den forgangne sæson var Nathaniel Phillips på nippet til at få chancen på førsteholdet hos Liverpool, men så blev han ramt af en ankelskade.
Han har i forbindelse med udlejningen også skrevet under på en langvarig kontraktforlængelse med Liverpool.