Officielt: Liverpool præsenterer englænder
Mesterklubben Liverpool har fredag aften præsenteret en ny spiller, som er blevet hentet helt ud af det blå.
På sin hjemmeside oplyser klubben, at der er blevet indgået en aftale med målmanden Freddie Woodman, som skifter på en fri transfer fra Preston North End.
Merseyside-klubben oplyser ikke, hvor lang en kontrakt den 28-årige målmand får.
Den tidligere U21-landsholdsmålmand er udset til at skulle være tredjevalg på målmandposten efter Alisson Becker og Giorgi Mamardashvili.
Han kommer fra tre år hos Preston North End, hvor han har spillet 138 kampe, og i 2022/23-sæsonen blev han kåret til Årets Spiller i klubben.
Tidligere har han også tørnet ud for blandt andre Newcastle og Swansea.
Han begynder sin karriere hos den engelske mesterklub i løbet af næste måned, når spillerne vender retur fra sommerferie.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.
















