Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: Liverpool forlænger med lovende forsvarsspiller

Af Morten Bruun Jørgensen
13.07.2020 Kl. 16:13
Liverpool har sikret sig en kontraktforlængelse med endnu en af klubbens unge spillere.

På det seneste har både Harvey Elliott og Curtis Jones skrevet under på nye kontrakter med Liverpool, og The Reds fortsætter med at få nye aftaler i stand med klubbens unge spillere.

Nu er det således Adam Lewis, som har sat sin underskrift på en kontraktforlængelse.

Det oplyser Liverpool på sin hjemmeside.

I februar fik den 20-årige venstre back sin førsteholdsdebut for Liverpool mod Shrewsbury Town i FA Cuppen, og han var også med på klubbens træningslejr i USA sidste sommer, hvor han spillede mod Dortmund og Sevilla.

Han har en fortid som midtbanespiller, men han har nu etableret sig som venstre back, og der er måske et håb om, at han med tiden kan udvikle sig som en fast del af førsteholdstruppen.

I første omgang er der dog lagt op til, at han skal udlejes i næste sæson. Det skriver James Pearce på sin Twitter-profil.

Lewis træner lige nu regelmæssigt med førsteholdet.

Annonce