Officielt: Liverpool forlænger med Alexander-Arnold
Tidligere i dag rapporterede the Times om, at Liverpool forhandlede med Trent Alexander-Arnold omkring en kontraktforlængelse, og nu bekræfter the Reds så på sin hjemmeside, at teenageren har underskrevet en ny kontrakt.
– Det er spændende. Et stolt øjeblik for mig og min familie. Jeg ser frem til de gode tider, som der forhåbentlig venter forude, fortalte den 18-årige højre back til Liverpools hjemmeside.
Englænderen fik et lille gennembrud i den forgangne sæson, hvor det blev til 12 kampe for Jürgen Klopps mandskab. Alexander-Arnold bliver tippet til en stor fremtid på Anfield, og han skal forsøge at udfordre Nathaniel Clyne om en plads i startopstillingen i næste sæson.
– Men jeg har sagt det før. Det hårde arbejde stopper helt sikkert ikke nu. Det er kun begyndelsen. Forhåbentlig vil jeg have mange flere øjeblikke som i sidste sæson i denne sæson og de kommende sæsoner. Jeg kan ikke tage positionen og muligheden, som jeg har fået, for givet. Hver dag forsøger jeg at maksimere muligheden og gøre det godt, fortæller stortalentet ydermere.
Signing a new deal with the club I love means everything to me! Thanks everyone who has helped me so far. The hard work is just starting #66 pic.twitter.com/qg031gTREI
— Trent Arnold (@trentaa98) 7. juli 2017