Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: Leeds henter McKennie - Her er detaljerne

Af Morten Bruun Jørgensen
30.01.2023 Kl. 20:30
Leeds har præsenteret en ny midtbanespiller, som klubben har sikret sig en købsoption på.

Der er sket ting og sager hos Leeds i dette transfervindue, og nu er det lykkes for klubben at styrke den centrale midtbane.

På sin hjemmeside har Yorkshire-klubben bekræftet, at den amerikanske landsholdsspiller er blevet lejet i Juventus for den resterende del af sæsonen. Leeds skriver, at der er udsigt til, at handlen kan blive permanent til sommer. 

Samtidig skriver Fabrizio Romano, at Leeds betaler ni millioner kroner for at leje ham, mens klubben også har sikret sig en købsoption, der lyder på 245 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Transferoverblik: Januar 2023

Den 24-årige amerikaner har siden sommeren 2021 været på kontrakt i Juventus, hvor han har spillet 96 kampe, men nu skal han forsøge at hjælpe Jesse Marsch’ mandskab til at overleve i Premier League.

McKennie, der får nummer 28 i Leeds, er desuden fast mand på det amerikanske landshold, hvor han har spillet 41 kampe og scoret ni mål.

Leeds har også hentet Maximilian Wöber i RB Salzburg og franske Georginio Rutter for et rekordbeløb i Hoffenheim.

Annonce