Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: Kompany stopper i Anderlecht

Af Rasmus Leth
25.05.2022 Kl. 17:06
Den tidligere Manchester City-kaptajn er blevet sat i forbindelse med et trænerjob i Championship.
Vincent Kompany og Anderlecht har stoppet samarbejdet. Det bekræfter Anderlecht på klubbens hjemmeside
 
– Klubben og træneren har analyseret den forgangne ​​sæson og diskuteret planerne for fremtiden. De to parter har besluttet at skilles i fælles overenskomst. Denne beslutning blev truffet med megen gensidig respekt og taknemmelighed for alt, der er opnået sammen, skriver Anderlecht. 
 
– Klubben ønsker Vincent Kompany alt det bedste i hans videre karriere som træner. Han var, er og forbliver et ikon for klubben og vil altid finde et hjem hos Royal Sporting Club Anderlecht .
 
Selv har Kompany sat ord på afskeden med Anderlecht. 
 
– I dag råder kun én følelse: Jeg er stolt over, at jeg var i stand til at starte dette nye kapitel i mit hjertes klub. Jeg har nu været spiller og træner for RSC Anderlecht, men frem for alt er jeg fortsat en loyal fan.
 
Kompany er den seneste tid blevet sat i forbindelse med jobbet som ny Burnley-cheftræner, og flere engelske medier samt Fabrizo Romano melder, at en aftale mellem de to parter nærmer sig hastigt.
 
Hverken Anderlecht eller Kompany nævner noget om belgierens fremtidige færd. 
 
Kompany blev cheftræner i Anderlecht tilbage i august 2020, og han var oprindeligt på kontrakt indtil sommeren 2024. 
 
Den 36-årige træner nåede at stå i spidsen for den belgiske storklub i 90 kampe. 
 
 
Annonce