Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: Karim Benzema forlader Real Madrid

Af Jeppe Augustsen
04.06.2023 Kl. 09:57
Karim Benzema forlader Real Madrid.

Karim Benzema er fortid i Real Madrid.

Det bekræfter den spanske klub i dag på dens hjemmeside.

– Real Madrid og vores anfører, Karim Benzema, er blevet enige om at afslutte hans strålende og uforglemmelige periode som spiller for vores klub.

– Real Madrid ønsker at vise sin taknemmelighed og al sin hengivenhed for, hvem der allerede er en af ​​vores største legender.

 

Real Madrid gør det også klart i deres pressemeddelelse, at Karim Benzema har fortjent retten til at bestemme sin egen fremtid.

Alt tyder dermed på, at han nu skifter til Al Ittihad fra Saudi-Arabien, hvor han angiveligt kan se frem til at tjene €200 millioner om året.

Klubben oplyser, at man vil hylde Karim Benzema den 6. juni klokken 12.00 og takke ham for sine mange år i klubben. Klubbens præsident, Florentino Pérez, vil også være til stede til denne hyldest.

Real Madrid skal formentlig ud og finde en afløser for den franske angriber, og det forlyder, at den spanske klub er varme på Kai Havertz og Harry Kane.

Og her meldes det i de spanske medier, at både Kai Havertz og Harry Kane vil være opsat på et skifte til Los Blancos.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce