Officielt: Johnson skifter til Stoke
Den 30-årige tidligere Liverpool-spiller har skrevet under på en toårig aftale på Britannia Stadium. Kontrakten giver muligheden for at forlænge med et yderligere år, således der reelt er tale om en treårig aftale.
Han bliver The Potters' sjette indkøb denne sommer og vil ankomme til Singapore om kort tid, hvor han sammen med holdkammeraterne, skal forberede sig til Barclays Asia Trophy, som spilles i næste uge.
Johnsons kontrakt hos Liverpool FC udløb d. 1 juli og derfor har han været på jagt efter en ny arbejdsgiver i et stykke tid.
Newcastle United var tidligere nævnt, men det blev Stoke City, som løb med englænderens underskrift.
Glen Johnson nåede at spille seks år hos Liverpool, efter at han kom til klubben fra Portsmouth i sommeren 2009.